Are you our new sales person?

gruppebillede.jpg
















2008 was the best year yet for Q-Interline, and we expect the growth to continue in 2009.

Therefore, we look for another sales person with experience within chemical analytical equipment.

Ambitiøs sælger med flair for kemisk analyseudstyr

Q-Interline A/S sælger og producerer high-end analyseudstyr til kemisk og fysisk kvalitetskontrol i fødevareindustrien, kemisk og farmaceutisk industri og universiteter. Vi løser opgaven fra design, levering og undervisning til langsigtet support og service.

Virksomheden er grundlagt i 1996, og vi har opbygget et solidt kundegrundlag. Vi søger en erfaren salgsmedarbejder, som skal være med til at udbygge vores gode position og sammen med et motiveret team fortsætte væksten.

Primære opgaver
- Salg af virksomhedens produkter til danske og nordiske kunder
- Afdækning af markedsmuligheder og igangsætning af aktiviteter mod nye segmenter
- Teknisk rådgivning til kunderne i forbindelse med salg
- Udarbejdelse af tilbud og opfølgning på disse.

Kvalifikationer
Den rette kandidat har flere års erfaring med salg og markedsføring i branchen. Du kommer fra en lignende stilling, hvor du har skabt resultater.

Din baggrund er relevant, fx laborant, kemiker, kemiingeniør eller lignende. Frem for alt er du sælger med et højt drive og kan opbygge langvarige relationer til mange forskellige kundetyper.

Du skal desuden
- Have gennemslagskraft og kunne arbejde selvstændigt og struktureret.
- Kunne tale og skrive dansk og engelsk på forhandlingsniveau og begå dig på de nordiske sprog.

Vi tilbyder
- Attraktivt ansættelsesforhold med bonusordning og sundhedsforsikring.
- Et godt arbejdsmiljø i en ungdommelig, men voksen atmosfære.
- En centralt placeret arbejdsplads nær indfaldsvej til Roskilde, så du undgår morgenkøen.
- En virksomhed i vækst, hvor medarbejderne har indflydelse på retning og mål.

Kan du se udfordringen og mulighederne?
Send os din ansøgning og dit cv på This e-mail address is being protected from spam bots, you need JavaScript enabled to view it . Tiltrædelse snarest muligt. Vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning med det samme.

Kontakt direktør Anders Larsen på telefon 4019 7046, hvis du har spørgsmål.
profesq.gif
Copyright © Q-Interline
Sitemap Sitemap